Klager

De privatpraktiserende tandlæger har ca. 8 millioner patientkontakter årligt.
Langt de fleste behandlinger bliver gennemført uden problemer.
Men i nogle tilfælde opstår der problemer, som patienten ønsker at klage over.

Kort om klageforløbet

Prøv først at tale med din tandlæge om problemet, inden du klager.
Du kan klage over en privatpraktiserende tandlæge til social- og sundhedsudvalget i dit amt, din kommune eller din tandlæges kredsforening.
Vær så nøjagtig som mulig i din formulering af klagen, der skal være skriftlig.
Klagefristen er 2 år efter, at du er – eller burde være – blevet opmærksom på et problem med behandlingen.
Klagefristen er 6 uger for forhold, der vedrører betalingen og lignende.
Du kan anke, hvis din klage bliver afvist.
Du kan anke afgørelsen over din klage.

Erstatning

De privatpraktiserende tandlægers klagenævn kan beslutte, at tandlægen skal tilbagebetale et beløb af honoraret eller hele honoraret for tandbehandlingen. Klagenævnene kan ikke idømme erstatningspligt for:
Merudgifter som følge af skade.
Tabt arbejdsfortjeneste.
Varigt men, svie eller smerte.

Andre udgifter som følge af skaden

For sådanne krav henvises til Dansk Tandlægeforenings Patientskadeforsikring, som dækker behandlingsskader efter samme retningslinier som for sygehusene. Du har også mulighed for at anlægge et civilretsligt søgsmål ved retten.

Hvad koster det at klage?

Det koster ingenting at klage. Der er heller ingen nedre grænse for det beløb, klagen skal gælde.

Regningsbetaling?

Regningen skal betales, selv om der klages. En klagesag har ikke opsættende virkning på betalingen for tandbehandlingen. Betalingen for behandlingen kan kræves deponeret i amtet, før klagen kan behandles. Klagenævnenes sammensætning Samtlige nævn og udvalg, der får med din klage at gøre, er sammensat af lige mange repræsentanter fra amt eller kommune og fra tandlægestanden. Ankeinstansen Landtandlægenævnet har desuden en landsdommer som formand.