Mundtørhed
Normalt produceres der ca. 1 liter spyt i døgnet. Hvis spytfunktionen er nedsat, giver det problemer med tænderne. Der bliver nedsat modstandskraft mod infektioner, og det fører til caries.

Dit spyt indeholder:
- 99 % vand.
- Antibakterielle stoffer, der bekæmper bakterier.
- Enzymer, der starter fordøjelsen af maden.
- Mucin, der smører og danner en barriere mod bakterier.
- Kalk, der modvirker caries, altså huller i tænderne.
Årsager til mundtørhed
- Alder. Spytsekretionen nedsættes med alderen.
- Sygdom. En række sygdomme medfører nedsat spytsekretion.
- Lægemidler. 20 % af alle, der regelmæssigt tager medicin, menes at lide af mundtørhed.
- Strålebehandling. Kræftbehandling i området medfører store ændringer i mundhulens flora.
- Psykiske tilstande, herunder depression, stress m.m.
- Neurologiske forstyrrelser.
- Lokale “fejl” i spytkirtlerne.
Behandling af mundtørhed
Mundhygiejnen skal være perfekt. Eventuelt kan der suppleres med skylning med klorhexidin 0,1 %.
Kost: Undgå sukker og sukkerholdige drikke af hensyn til den øgede risiko for huller i tænderne.
Ændret medicinordination. Tal evt med din læge.
Kunstige spytprodukter.
Spytstimulerende tygge- og sugetabletter:
- Sukkerfrit tyggegummi, f.eks. med sorbitol eller lignende.
- Sugetabletter, f.eks. Xylimelts, som fås i håndkøb på apoteket.
- Fluortyggegummi, f.eks. Fluorette, som fås på apoteket med recept fra tandlægen.
- Spray, f.eks. Multi-Oral Spray, som fås i håndkøb på apoteket.
- Gelé, f.eks. Multi-Oral Gel, som fås i håndkøb på apoteket. Godt under proteser.
- Gel-Kam, f.eks. Multi-Oral Gel, som fås i håndkøb på apoteket.


