58 37 22 11 / 58 37 18 90

Vores telefoner lukker 30 min før klinikkens lukketid.

Graviditet

Kost og omsorg

At være gravid er også at forberede sig på at blive mor. Du bliver mere opmærksom på at spise sundt og alsidigt – både for din egen og for barnets skyld, for du har ansvaret for andre end dig selv. Du bliver også mere opmærksom på din egen trivsel og sundhed. For tænder og tandkød gælder det, som før du blev gravid, at tænderne skal holdes rene med tandbørste og fluortandpasta. Mange skal også bruge tandtråd. Hvis du har morgenkvalme, så børst kun tænderne let om morgenen og gør mere ud af det om aftenen.

 

Behandling

Det er vigtigt, at du passer dine regelmæssige besøg hos tandlægen, og at du fortæller tandlægen, du er gravid. Sammen med tandlægen kan du beslutte, om du kan vente med eventuelle større behandlinger til efter fødslen.  Opstår der et akut problem, behøver du ikke være nervøs for, at behandlingen skader dig eller barnet. Er du i tvivl, kan du altid spørge tandlægen. Måske er du nervøs for dine gamle sølvfyldninger, men den mængde kviksølv, du kan få fra dem, er ikke større end den mængde kviksølv, du får ved at spise fisk en gang om ugen. Og fisk hver uge er, hvad Sundhedsstyrelsen anbefaler.

Top